Lenes verden

For ti år siden startede TV2 programserien Årgang 0 - dengang sad jeg i en sofa i Ølgod og fulgte med. Jeg havde et liv og en verden der. En verden, der startede i ungdommen og viste sig ikke at være den rigtige. En verden der stoppede og der blev taget hul på et nyt kapitel.

Jeg flyttede til Esbjerg, og startede en ny verden. Og alt i mens jeg byggede på denne verden, voksede, udforskede, udfordrede og lærte fulgte jeg med i Årgang 0. I forskellige sofaer, i forskellige dele af mit liv.

Jeg fandt kærligheden og en fast sofa. Et liv blev bygget op, og jeg sad med et lillelys i armene mens jeg så Årgang 0. Det der skulle være lykken holdt dog ikke, og jeg måtte sande jeg skulle stå selv igen, og prøve igen.

En ny verden blev bygget, selvtilliden blev bekræftet, tro og vilje blev prøvet af, men jeg står som en selvstændig og stærk kvinde i dag.

Og nu sidder jeg i min røde sofa og ser starten på et nyt årti i Årgang 0, og det er faktisk med et sus i maven. Ikke for Årgang 0 for i bund og grund er det jo 'bare' familier jeg følger på tv, men et sus for mig. Det liv jeg har bygget op er jeg ved at pakke sammen for at prøve helt nye kræfter og sider af mig selv. Og prøve kærligheden igen!
En af mine venner skrev til mig i en sms, at 'jeg troede ikke du var til at rive ud af Esbjerg'. Det havde jeg måske heller ikke selv troet, men frisk luft under vingerne og mennesker jeg ikke troede fandtes får mig til at prøve. Livet i Sønderjylland kalder, og flyttekasserne bliver langsomt fyldt. En ny verden venter for lillelys og jeg. Et liv med familie, nye bekendtskaber og nye udfordringer.

Der er sket meget på et årti, og jeg er spændt og glæder mig til det nye årti der venter. Godt, at vi står som stærke og glade piger der har lyst og er klar. Og jeg ved hvilke sofa jeg fremover sidder i når jeg følger Årgang 0 ;)

/L

Jojo, nogen tror det måske ikke, men jeg lever rent faktisk! Og nu prøver jeg lige at puste lidt liv i bloggen igen - så trofaste læsere ikke tror jeg falder helt fra!

Jeg er startet som Distributionsleder hos Distribution Syd. Startede i mandags, og det har været fantastisk! Fik en fantastisk modtagelse, er omgivet af søde folk og arbejdet virker rigtig spændende. Glæder mig meget til at komme igang med at prøve kræfter med arbejdet. Jeg håber virkelig det bliver rigtig godt!
Bagsiden er, at vores afdelingsleder var møghamrende forkølet da jeg startede, og hende var jeg på indøvelse hos og jeg tror ikke længere hun er forkølet; Jeg har fået det hele!! Jeg har faktisk ingen stemme (enhver kvindes mareridt!!). Men jeg er sej - jeg hænger i!

Og i det hele taget hænger jeg i! Nu er det ikke alt jeg vil hænge ud her på bloggen, men vi kæmper herhjemme. Og nej intet drama a la skilsmisse, utroskab eller noget i den stil. Livet bringer bare rigtig mange op- og nedture og mange forskellige udfordringer, og der hvor vores familie står kræver det rigtig meget pt.

Så jeg er ikke så pokkers meddelsom, får ikke skrevet så meget, men jeg er her og når alt kommer til alt har jeg det godt - og hvad resten angår så bliver jeg kun stærkere af det der ikke slår mig ihjel!!

Alt godt til dig søde læser......vi skrives ved før som siden!

/L

TV3 sendte engang en serie dokumentar/underholdning med navnet Par på prøve (de sender det vist som genudsendelse for tiden!). Udsendelsen handler om to familier der 'bytter' mor i en eller to uger. En udsendelse som jeg med glæde så første gang TV3 sendte dem. Jeg synes det var spændende at se - kunne ikke rigtig forklare det!

I dag har jeg været over og passe min lille nevø (han har været ramt af lungebetændelse!), og jeg ved ikke - noget med at være selv med sådan et halv sløjt barn i deres hus, liv og verden sætte tanker igang.

Jeg kunne ikke selv tænke mig, at deltage i Par på prøve, men faktisk tror jeg det er sundt, at se andre sider af livet engang i mellem. For som sådan en som mig der bor her i min lille Fiskekasse, omgiver mig med de samme mennesker osv. tror jeg nemt man kan lulle sig ind i en fast rytme, og arbejde ud fra, at dette er det 'rigtige'.
Og klart; Det er det rigtige i vores familie - i vores verden! Men modsat så tror jeg det er sundt, at komme ud og se nye vinkler i livet, nye måder at gøre tingene på, måde nye holdninger og se nye steder. Jeg tror det nogen gange kan være friskende for en selv, ens familie og forhold.

Måske logiske tanker, og viden jeg måske i bund og grund har, men tankerne slog mig bare i dag - og her bliver tanker til ord!

/L

Torsdag den 19. juni væltede Bon Jovi Djursland - og vi var med!!

Tilbage i februar gav jeg min søde mand billetter til koncerten, og torsdag afleverede vi lillepigen hos mine svigerforældre og så rejste vi nordpå!

Vi havde nogle lidt blandende oplevelser. For da først vi er kommet ind på pladsen går det op for os at vi bare ikke har nogen kontakter på os! Altså ingen mad eller drikkevare i mange timer. Hmm! I tavshed gik vi rundt til vi heldigvis fandt et øltelt da havde dankort! Op på hesten igen; Vi fik aftensmad, noget at drikke og så holdte det endda op med at regne.

Efter et par timers ventetid gik opvarmningen igang, og jeg mindes heldigvis ikke hvad kvinden hed! Det var godt nok ikke vores kop te. Men heldigvis spillede hun så heller ikke så lang tid.

Og så var vi spændte og klar, men Bon Jov lod vente på sig! Og jeg skal være den første til at indrømme, at jeg lige skulle i stemning igen da først han gik på. Simpelthen fordi vi på det tidspunkt hvade ventet over tre timer.

Men så gik han igang, og det var godt! Ingen tvivl om det. Mange af de godte kendte gamle - og nye - som man rigtig kunne synge med på. En lille smule meget rock til mig - jeg er nok mest af alt til lidt mere dansemusik, men det var en stor oplevelse!

Desværre væltede systemet da vi skulle hjem. Det havde virket så godt da vi ankom med styringen af trafikken osv., men ALT var kaos da vi skulle hjem. Så da vi på fem kvarter havde kørt 200 meter fik jeg overtalt min søde mand til at holde ind til siden så vi kunne få noget søvn. Så det blev til 2-3 timers søvn i bilen og da vi kvart i fire vågnede i en kold bil satte vi kursen sydover så vi kunne finde en seng - og vores lillepige! Kl. halvseks ankom til mine svigerforældre og jeg scorede mig en halvanden times søvn før den lille dame stod op!
Vi var lidt vingeskudte i fredags, og endte med at blive hos mine svigerforældre så vi fik vores aftensmad før vi kørte hjem. Og nu står minderne så tilbage af en stor koncertoplevelse. Der trods trafikkaos var det hele værd!

Jeg skal forkæles i aften!
Jeg skal på date med min søde mand - har lige fået besked her til morgen.
Bedstefar skal passe lillepigen mens min søde mand og jeg bare slapper den ;)

Helt forrygende, fuldstændig fantastisk og råhyggeligt - sådan var vores date i går! :)

Min søde mand overraskede mig med Poul Krebs koncert! På første række endda. Det var virkelig en super aften - og ekstra bonus er, at koncerten blev optaget så om 4-6 uger modtager vi den på cd - hihi!

Tusinde tak for en hyggelig aften søde skat <3

***

Og god weekend :)

Jeg skal på date i dag! Jeg skal på date med min søde mand.
Men jeg ved ikke hvad vi skal?!

Jeg ved blot, at vi skal spise hjemme, vi skal afsted kl. 19.15 og at mine svigerforældre kommer og passer lillepigen. Jo og så ved jeg, at jeg skal være pæn i tøj - ikke sådan fin, men pæn. Og Fru Hansen ved hvad hun skal have på - den lilla med blonderne ;)

Så kan man nusse rundt og nyde sin fridag og vide, at en overraskelse venter. Hihi spændende - glæder mig!

Stærkt inspireret af Junckers seneste indlæg kommer her et par tanker om min verden - min lykke.

Det der med lykke, glæde og mening med livet er nemlig noget jeg kan bruge rigtig meget tid og tanker på. Og efter i går, at have læst Junckers indlæg og så i dag haft fri til at gå og nusse om mig selv og min verden og haft tid til at tanke er der nogle ord der skal ned på skrift.

Hånden på hjertet kan jeg sige, at jeg er endt i en situation, som jeg har drømt om så længe jeg kan huske; Et lille hus hvor jeg føler mig godt tilpas med en lille have og plads til frisk luft og udeliv. En mand jeg elsker og ser min fremtid med og en mand der elsker mig ud over alle grænser. En lillepige så sund, rask og glad som noget kan være. Og et deltids arbejde tæt på vores hjem, hvor jeg kommer, har det godt, får en god løn, passer mit arbejde, tager hjem og skal ikke tænke meget videre over arbejde. En lille tryk verden for mig - lige efter min drøm.

Så et eller andet sted kan man jo sige, at min lykke er fuldendt! Hvad så? Skal jeg så bare sætte mig tilbage, smække benene op og nyde livet? Det kunne jeg gøre - og så er jeg ret sikker på min lykke ville sive ud mellem fingrene på mig!

FORDI - det lille hus skal passes, og det samme skal den lille have også. Den lille pige får tænder der driller om natten så man ikke sover og ikke er frisk dagen efter. Det gør, at arbejdet bliver uoverskueligt og når først man kommer hjem, maden på bordet, lillepigen i bad, i seng, oprydning osv osv osv er overstået falder man omkuld på sofaen med en kold kop kaffe foran sig. Så sexliv, kys og kærlige ord ender som en by i Rusland. Man får ikke lige skrevet til de der venner, glemmer at ringe tilbage, de valgprogrammer eller den serie/film man gerne ville se sover man fra - ja jeg er sikker på nogen kender det, og andre har måske forstået det nu.

Alt dette skal ikke forstås som ynk - overhovedet ikke. Bare en erkendelse af, at der skal arbejdes for det hele; Der skal arbejdes for forholdet - så man forbliver kærester, elskende, ægtefolk. Der skal arbejdes for arbejdet. Og der skal arbejdes for og med lillepigen så hun får alt det hun skal have - både fysisk og psykisk.

Men arbejdet med mig selv, min familie - min verden, min lykke - det er vel i bund og grund det der gør mig lykkelig. Det gør mig lykkelig, at opnå min drøm - se tingene ske. Og hvis det hele bare blev serveret på et sølvfad var det vel heller ikke sjovt. Det er vel en del af livet, at der skal slibes kanter til, at man lærer og vokser. Det tror jeg i hvert fald på.

Hvad end din drøm - din lykke - din verden er - så håber jeg bare du er glad. Jeg har oplevet min del af triste ting i mit liv - og jeg glæder mig over at se på mig selv og være glad! Kanterne kan slibes til, tingene kan der arbejdes med - det vigtigste for mig er at være glad - helt derinde hvor kun jeg kommer ;)

Glæde til dig kære læsere.....

/L

Der var engang en psykolog der sagde til mig, at mænd skal roses. Mænd skal bekræftes! Mænd skal styrkes!

Og det har jeg så prøvet! Jeg har prøvet, at styrke og bekræfte mænd - virkelig bakke mænd op om at de er nogle store stærke maskuline sataner der kan det hele - selv om jeg lige har givet dem det svar de så selv tror de har givet!

Jeg ved ikke om det har været godt for mændene, men personligt finder jeg det lidt hult og falsk. Det virker sgu ikke for mig! Niks!
Jeg har det sådan, at jeg mener ros skal gives hvor ros er fortjent. Og jeg er ikke ked af at uddele ros! Ros kan gives ved stort som småt - de små ting kan faktisk være lige så skønne og overraskende som de store ting. Det er det samme som, at jeg ikke er ked af at fortælle folk, at jeg kan lide dem, synes de er skønne, smukke eller at jeg direkte elsker dem. Når jeg først 'forelsker' mig i folk - så får de hele pakken - knus, ærlighed og kærlighed. Her snakker jeg jo så selvfølgelig ikke om den kærlighed jeg f.eks. giver min mand og mit barn - den rette læser vil vide hvad jeg mener!

Og modsat så er jeg heller ikke bange for at uddele ris. Bryder mig knap så meget om det, men går folk over mine græser - og særligt hvis de gør det gentagende gange - så melder fru Hansen (det er jo så mig!) pas og siger fra. Vil ikke finde mig i for meget negativitet, løgn og ja livet små forskellige situationer giver jeg også gerne min ærlige mening til kende om.

Selvfølgelig kan jeg godt engang imellem overdrive på komplimenterne når jeg kan se folk trænger til det, virkelig er stolte uden inderligt at imponere mig eller lignende, men i bund og grund går jeg faktisk ind for at kalde en spade for en spade, en bøsse for en bøsse - og behandle andre som jeg gerne selv vil behandles. Så ingen særbehandling til mænd her - hvis mænd trænger til særlig bekræftelse skal de også gøre en særlig indsats - ligesom jeg vil mene det samme for mig selv og alle andre kvinder.

Torsdags tanker fra mig......