Smartlog v. II » Lenes verden » anne
Opret egen blog | Næste blog »

At blive forelsket!!

13. jan 2010 19:34, Lenes verden

Hun er en børste nogen gange, og hun kan være ved at bringe mig helt ud af fatning!

....men når lillelys så sidder og skråler med på Postmand Per-sang i bilen med knækbrød i hånden for at BOM at falde i søvn efter en lang dag. Så kan man ikke andet end at blive lidt forelsket <3

/L

 

Ti år og nye tider

13. jan 2010 11:26, Lenes verden

For ti år siden startede TV2 programserien Årgang 0 - dengang sad jeg i en sofa i Ølgod og fulgte med. Jeg havde et liv og en verden der. En verden, der startede i ungdommen og viste sig ikke at være den rigtige. En verden der stoppede og der blev taget hul på et nyt kapitel.

Jeg flyttede til Esbjerg, og startede en ny verden. Og alt i mens jeg byggede på denne verden, voksede, udforskede, udfordrede og lærte fulgte jeg med i Årgang 0. I forskellige sofaer, i forskellige dele af mit liv.

Jeg fandt kærligheden og en fast sofa. Et liv blev bygget op, og jeg sad med et lillelys i armene mens jeg så Årgang 0. Det der skulle være lykken holdt dog ikke, og jeg måtte sande jeg skulle stå selv igen, og prøve igen.

En ny verden blev bygget, selvtilliden blev bekræftet, tro og vilje blev prøvet af, men jeg står som en selvstændig og stærk kvinde i dag.

Og nu sidder jeg i min røde sofa og ser starten på et nyt årti i Årgang 0, og det er faktisk med et sus i maven. Ikke for Årgang 0 for i bund og grund er det jo 'bare' familier jeg følger på tv, men et sus for mig. Det liv jeg har bygget op er jeg ved at pakke sammen for at prøve helt nye kræfter og sider af mig selv. Og prøve kærligheden igen!
En af mine venner skrev til mig i en sms, at 'jeg troede ikke du var til at rive ud af Esbjerg'. Det havde jeg måske heller ikke selv troet, men frisk luft under vingerne og mennesker jeg ikke troede fandtes får mig til at prøve. Livet i Sønderjylland kalder, og flyttekasserne bliver langsomt fyldt. En ny verden venter for lillelys og jeg. Et liv med familie, nye bekendtskaber og nye udfordringer.

Der er sket meget på et årti, og jeg er spændt og glæder mig til det nye årti der venter. Godt, at vi står som stærke og glade piger der har lyst og er klar. Og jeg ved hvilke sofa jeg fremover sidder i når jeg følger Årgang 0 ;)

/L

 

Jubii, børnehave!

8. jan 2010 12:06, Lenes verden

Så har jeg fået børnehaveplads til Anne! Hurra! Det er en stor og vigtig brik der falder på plads for mig i forbindelse med flytning. Det giver stor ro og vide hvor hun skal hen. Hun skal til Marstrup Børnehave - en god aktiv børnehave med godt udeliv. Det er dejligt. Min sødeste Ulriks ældste datter Marie på 5 år går også i denne børnehave indtil sommer. Så der er da en hun kender. Det bliver spændende. Rigtig rart at have på plads!

God weekend :)

/L

 

Godt nytår :)

3. jan 2010 15:41, Lenes verden

Rigtig godt nytår - håber du kom godt og sikker ind i det nye årti!

Det var stille og fredeligt for mig - måtte putte min makker tidligt i seng med mellemøresbetændelse, og nytåret blev krammet ind under dynerne. Tidligere på aftenen bød det på et opkald fra vagtlægen, at mit lillelys var til undersøgelse for - mellemøresbetændelse! Hurra!
Ellers var vi til spisning hos min nye svoger og hans kone. Det var faktisk ret hyggeligt.

I weekenden har vi hygget i det sønderjyske med alle vores tøser og nu er vi kommet hjem til vores lille Esbjerg-hule og er ved at gøre klar til hverdagen som venter i morgen med børnehave og arbejde.

Det bliver rigtig rart at genfinde hverdagens rytme med faste gode måltider, sengetider og rutiner med arbejde og børnehave - og nye udfordringer!

Anne og jeg tager springet og finder flyttekasserne frem, og prøver kræfter med det sønderjyske. Pr. 15. februar flytter vi ind hos min sødeste i Haderslev. Børnehavepladsen til Anne er bestilt og klar til tiden, lejlighed og børnehave i Esbjerg er opsagt og et nyt liv begynder at forme sig. Jeg beholder mit arbejde i Esbjerg, og tager dermed en pendlertur på 200 km pr. dag. Mange spændende nye udfordringer venter os, men vi glæder os (alle fem!) og så må vi se hvordan det hele former sig.

Så vi glæder os til 2010 - meget skal ske!
Rigtig godt nytår.

/L

 

Uldundertøj

21. dec 2009 15:34, Lenes verden

Så skal vi have gang i den igen:

Hvor er det jeg køber godt (billigt) uldundertøj til børn - på nettet?

Ser frem til at høre fra dig!

/L

 

Det er lidt sjovt

1. dec 2009 09:09, Lenes verden

Det er bare sådan en sjov følelse når man går fra børnehaven, op til p-pladsen og over til bilen. Jeg siger godmorgen til alle jeg møder - om jeg lige kender dem eller ej. Og så kommer der en lille dreng ud af bilen, jeg siger godmorgen til faren og den lille dreng siger: Det er jo Annes mor der siger godmorgen! Nå sagde faren, ja ja.
Og jeg tænker; Øh hehe, sådan en lille unge, der lige har styr på det. Både hyggeligt og lidt sjovt at vide, at de lige har styr på, at man er Annes mor - og det er jeg jo så også ;)

God glædelig 1. december og god dag :)

/L

 

Trine spørger....

8. okt 2009 10:51, Lenes verden

...om der er liv?

Ja for pokker der er liv. Det tonser bare afsted i et omfang jeg snart ikke kan følge med at skrive om.

Kærligheden har banket på min dør, og jeg har trukket vejret og taget chancen og lukket en dejlig mand ind i mit liv. Det har stået på et par måneder, og det er dejligt!! <3
Der følger dog en masse spændende udfordringer med så som 100 km's afstand, 'mine og dine børn' og frygten for at prøve igen.
Men chancen er taget, børnene er mødt, børnene har mødt hinanden, familien begynder at møde og kærligheden blomstre. Det er spændende, men udfordrende.

Arbejde tonser afsted, og det samme gør Anne der pt. er ved at forsøge at komme af med bleen!
Yderligere runder jeg 30 år på lørdag med fejring af familie og venner og snart runder lillelys 3 år. Hvor bliver tiden af standser jeg og spørger!!

Så der er liv, tonsvis af liv - er der liv hos dig? Og har du det godt?

/L

 

lillelys.dk

19. aug 2009 22:10, Lenes verden

Annes hjemmeside har fået frisk design - nye billeder er lagt op og lidt opdateringer er på - kom glad forbi :)

/L

 

Ægte kærlighed er...

25. jul 2009 19:50, Lenes verden

...når ens 2-årige datter sidder hen over en og siger: Synes du er dejlig!

/L

 

Nyder at savne...

3. jul 2009 19:44, Lenes verden

...og det er okay!

Ligger på min seng efter et langt køligt bad og slapper med en kold flaske vand, computeren og musik. Lillelys er ved hendes far og hvorhen her er tomt og stille så nyder jeg denne tid til at savne. Nyder frirummet til ikke at tænke og være på - og til at sove ;)

/L

 

Naboen

24. maj 2009 10:05, Lenes verden

Langt om længe fangede jeg min nye nabo (som faktisk er en underbo, da jeg bor op af en trappe, a la 1. sal). Jeg har været lidt nervøs for hvor meget lillepigens leg larmer nedenunder.
Der ser lidt lukket ud hos naboen, så jeg har været lidt spændt på hvad han var for en fisk. Og så kommer der en nydelig ældre herre ud, og snakker venligt med mig og børn er børn og han synes nu ikke lillepigen larmer meget. Herligt!
Så ved jeg da at der ikke med et kommer en larmende sur mand stormende op og skælder ud! Pyha!

/L

 

Til min elskede Anne <3

19. maj 2009 20:28, Lenes verden

You can relax now
Come on and open your eyes
Breathe deeply now
I am with you.
Oh my sweet sweet child
Who do you think you are
You are the child of God
And that will never change.

You had a dream
You misunderstood
You thought we were separate
But now you hear my voice and
You can relax now
C’mon and open your eyes
And breathe deeply now
I am with you.
You are the love of my life
You are my one creation
You are eternity
And that will never change.

You are what you are.
You are eternity.
You are divinity.
That can never change.
That has never changed.
Just a dream…open your eyes and breathe.
You are eternity.
You are divinity.
You can relax now…you can.
You are a child of God.
Open your eyes and breathe
You can relax…

/L

 

Søvn?!

17. maj 2009 14:49, Lenes verden

Anne har skoldkopper - big time!
Og jeg kan ikke mindes, at hun har sovet så dårligt i laang tid! Det er frygteligt! I nat sov hun fra kl. 19.30-22.30, var vågen til kl. 02.00, vågnende igen kl. 04 og var vågen i en ukendt tid og vågnede igen kl. 07.45. Hun piver, græder, klynker og klør!

Nu sover hun til middag, og har sovet snart to timer, men kan jeg sove?! NEJ!! Fik et bad, rent tøj på, slappe af, men sove?! NEJ!!!

Så nu sidder jeg da heldigvis her med fødderne oppe, nyder min danskvand og tænker hurra for 'Sex and the city'!!!

....kunne dog bare godt tænke mig noget søvn, men der er så meget lys, lyd og tanker om dagen!?

Hmm.....jeg må sove når jeg bliver gammel!

/L

 

Søger....

15. maj 2009 21:32, Lenes verden

...en Trip Trap stol. Gerne jo brugt, men i fin stand.
Nogen der har sådan en til salg?!

/L

 

Ægte kærlighed

28. apr 2009 21:24, Lenes verden

Der findes ikke noget bedre end når ens 2-årige pige lægger sine hænder på ens kinder, kigger en i øjnene og siger; Mor dejlig!!!

/L

 

Historien om en ny sofa

4. apr 2009 12:26, Lenes verden

Der var engang en mor, der lå på sofaen med Ikea-biblen og planlagde sit nye hjem. Lillelys lå ved siden af og kiggede i en børneavis (Fætter BR katalog). Lillelys kigger over på moren og siger; Hvad laver du herover mor? Moren svarer: Jeg kigger på sofa. Hvilken sofa vil du gerne have? Moren skubber Ikea-biblen over til lillelys, som kigger på tre sider og finder en flot rød sofa og siger stolt; Den der mor, den er fin! Moren griner lidt og de hygger videre.

Nogle dagen senere er lillelys taget på ferie hos sin far, og moren tager med sin søster ud for at bestille ny sofa. Moren har en læder en i sigte, men den er helt forkert da først de står i forretningen. Hmm gode råd er dyre. Moren og søsteren kigger rundt og falder ned i en sort en. Hmm den er moren vild med, men ikke farven! De kiggede videre; Og der er den! Den røde sofa som lillelys ville vælge. Den er flot! Dyb mørk rød og sumpet. Moren og søsteren sætter sig. Ej ej, den er godt nok rød siger moren. Hold op, den er flot siger søsteren. Moren trækker på det! Moren forespørger i forretningen om prisen og mulighed for levering osv. Ej moren må tænke over det og går 15 skridt videre for så at tage en beslutning: Den skal dælme være rød!

Og det er så historien om, hvordan en pige på 2½ år fik sin sofa ;)
Den er nice, og jeg glæder mig til at få den i mit nye hjem!

/L

 

Min sejr!

29. mar 2009 21:55, Lenes verden

For første gang ever - tror jeg - har jeg vasket hår på Anne UDEN tåre.
Ja ja småting tænker nogen, men jeg har arbejdet utrolig meget med det hårvask og med alt andet der sker omkring mig må man tælle de små ting også!

/L

 

Handling

3. jan 2009 21:24, Lenes verden

Efter min egen mening er jeg jo nok lidt af en eftertænksom kvinde! Men samtidig med det er jeg nok også en kvinde af handling. Engang imellem kan jeg godt blive træt af tankerne, samtalerne og mene, at der skal handling til. Bare gøre noget - og så må det briste eller bære!

Sådan har jeg det lige nu! Som jeg kort har berørt så er årsskiftet altid en tid for mig der sætter tankerne og følelserne igang. Tankerne arbejder på højtryk - private tanker som jeg slet ikke kan få ned med ord - omend jeg ville. Og tankerne skal der være plads til, men samtidig skal der ske noget. Vi har mange projekter på tegnebrættet herhjemme, små som store projekter. Alt kan ikke løses og gøres på en gang, men jeg kan mærke det skal igang. Så vi bliver frisket op - alle sammen - alle steder.

***

Og ellers er hverdagen ved at finde på plads igen.
Anne havde sidste dag i vuggestuen i går. Mandag starter hun som børnehavebarn, og selv om det er så følsomt for mig som mor kan jeg også se på hende, at hun er klar. Så spændende bliver det.

Arbejde er igang igen, og mandag skal min søde mand også igang igen.

Så vi kæmper, går fremad og håber stadig det bedste for vores lille familie!

God weekend.

/L

 

Forældre råd

27. dec 2008 21:15, Lenes verden

Jeg mangler råd! Moder råd! Dagens emne: Hårvask!

Jeg har jo denne skønne lille datter der i gennemsnit hver anden dag kommer i bad. En gang om ugen ca. med badeolie i vandet og en-to gange om ugen med sæbe og ellers bare rent vand. Med mindre vi har gang i nogle fedtede situationer så får hun vasket hår en gang om ugen, og her kommer min udfordring: Lillepigen bliver mere og mere ulykkelig ved hårvask! Og jeg har prøvet ALT (føler jeg selv!). Klud for øjnene - stor klud, lille klud, tør klud og våd klud! Bede hende ligger hovedet tilbage (det holder dog ALDRIG), sunget, haft hende til at stå op, sidde ned, haft øjenkontakt, haft hende vendt væk fra mig, skyllet med vand fra en skål osv osv. Jeg føler jeg er udtømt for forslag og da pigen jo skal have vasket hår vender jeg mig nu til bloggen og beder om forslag til grædefri hårvask. Hvem byder ind?

/L

 

Ihhh, spændende!

11. dec 2008 20:12, Lenes verden

Har lige fået spændende nyt:

Vores lillepige skal i børnehavegruppe i løbet af januar!

De er delt i tre grupper i vores institution (0-2, 2-4, 4-6 år), og Anne går står i vuggestuen. Vi har ventet på tid og plads til hende, og i dag kunne vores kontakt pædagog fortælle, at jeg kun ventede på brev fra kommunen, og at hun skal rykke til eller i løbet af januar.

På sin vis glæder jeg mig bare rigtig meget for hun er klar! Hun trænger til lidt flere udfordringer! Men modsat efter næsten 1½ år i vuggenstuen er det også bare svært at forlade det kendte.

Glæder mig rigtig meget til den videre udvikling! Spændende!

/L

 

Stilhed

8. dec 2008 20:28, Lenes verden

Jeg elsker sådan en aften i stilhed - sådan en aften som jeg har i dag!

Min søde mand er hos min mor og hente noget tøj hun har ordet for os. Lillepigen sover. Og jeg har nydt en kop varm kakao i mit eget selskab og med DR Soft igang på netradio. Tid til eftertanke. Tid til lidt oprydning. Og tid til en stille stund - kun for mig.

Jeg elsker min nye hverdag, med mit nye arbejde. Det er rigtig spændende og der er virkelig en fantastisk stemning på min arbejdsplads. Føler mig rigtig godt hjemme. Og jeg elsker den rytme arbejde har givet mig. At stå op, kramme min søde mand og min lille guldpige - og så afsted! Ud og få noget fra hånden, og til aften samles vi alle sammen hjemme igen og kan slutte dagen af sammen.

Og yderligere så kan jeg se i lillepigen, at rytmen bekommer hende. Det kan godt være hun kommer tidligt op og afsted. Men hun ved hvad hun skal! Hun sover godt om aftenen - og til middag - hun kender rytmen. Det er dejligt.

Og min søde mand finder mere og mere rytme igen. Jeg tror på det her familieprojekt. Vi har været meget igennem, men jeg tror på det <3

Aftentanker og ønsket om en god nat,
L

 

Rigtig træls!

10. nov 2008 15:10, Lenes verden

Så fik man opkaldet man ikke ønsker på nyt arbejde; Lillepigen er syg!
Vuggestuen ringede lige efter frokostpausen så afsted gennem byen og hjem med hende. Tydeligt influenzasyg! Hun sover nu og jeg arbejder på højtryk for at finde løsninger til i morgen da jeg skal hele dagen til Aarhus. Det er hvad man på jysk kalder rigtig godt træls!

/L

 

Sand hygge...

27. okt 2008 14:47, Lenes verden

...er at sidde og nyde sin kaffe og vide at lillepigen snart begynder at snakke efter middagsluren.

Vi holder mor/barn-dag i stor stil og det er råhygge!

/L

Som tiden går...

26. okt 2008 21:56, Lenes verden

Den ene uge tager den anden, og på mandag i næste uge starter mit nye arbejde. Rigtig spændende, glæder mig super meget og er alligevel rystende nervøs! Kendte læsere vil vide, at dette er mit tredje job på lidt over et år (kors det lyder af meget når man ser det på tryk!). Nå, men sådan er omstændighederne jo, og nu ser jeg super meget frem til det nye. Men er også utrolig nervøs. Håber totalt det bedste; Både jeg og min familie trænger meget til ro. Men okay, det er jo så også først i næste uge!

Denne uge skal bruges på det rengøring, venindehygge og lillepigen. Vi holder mor/barn-fridag i morgen og i weekenden skal min søde svigerinde fejres. Hun fylder 30 i morgen.

I weekenden har den også bare stået på råhygge! Fejrede den sidste omgang fødselsdag for lillepigen lørdag - ren råygge med varm kakao, boller, hjemmelavet is, legeplads og - råhygge i børnehøjde!
I dag har vi hygget - først med besøg hos oldemor og derefter besøg af bedstemor og bedstefar. Mere tid på legepladsen, frisk efterårsluft og hyggelig stemning. Sikke en ro. Nu slutter dagen af og en ny uge venter i morgen!

God fornøjelse til dig kære læser og nyd livet! :)

 

Hjertelig tillykke

21. okt 2008 09:29, Lenes verden

Hjertelig tillykke med fødselsdagen lille Anne.
Du forstår vist ikke så meget af det endnu, men du bliver fejret i dag fordi vi elsker dig og fester for den dag du blev født!!

Min søde lille har fødselsdag i dag, og er pt igang med at fejre det i vuggestuen. Hun har frugt og flødeboller med og der er hejst flag her og der og alle vegne. I eftermiddag når hun kommer hjem står den flotteste lyserøde dukkevogn klar til hende og i aften skal vi spise pølser og fido (som hun kalder pommesfritter). Der er lagt op til en dejlig fødselsdag og selv vil jeg gå rundt og være glad og taknemmelig - taknemmelig for at jeg er del af hendes lille verden <3

/L

 

Rigtig god weekend :)

17. okt 2008 09:44, Lenes verden

Min perlepige fylder 2 år på tirsdag - og i morgen skal det fejres sammen med familien. Så weekenden står på varm kakao, lagkage, børnehygge og et inderligt håb om tørvejr da vi skal være ude i morgen! Heldigvis i overdækket rum med varmekanoner, men jeg kunne ønske for de små, at det var godt vejr til legepladsen. Vi må håbe det bedste, og tage hvad vi får :)

Ønsker god weekend til alle - lige meget hvad verden byder på!

/L

 

Hvor bliver tiden af?!

14. okt 2008 12:33, Lenes verden

Overvejer at starte en forening for folk der også søger et par ekstra timer pr. døgn?! Er det noget du vil være med til?

Jeg synes simpelthen tiden tonser afsted. Jeg ved jeg bruger dagene, og jeg ved, at jeg får noget fra hånden! Men hvad?! Når jeg det hele? Eller glemmer jeg det halve?

Lige nu står den på planlægning af 2 års fødselsdag og planlægning af ny hverdag med nyt arbejde. Og ja tak, Anne er atter stabil og igang i vuggestuen.

....må videre i dagen - og se hvor hurtigt timerne render!

/L

 

Søndags snak....

12. okt 2008 21:30, Lenes verden

Så er det godt nok tid til en update - på mange måder. Så her kommer lidt af det hele.

Arbejde - jeg starter som distributionsleder og har fået flere spørgsmål om hvad det er, hvad jeg skal osv. Distribution Syd er dem der står for omdeling af Søndagsavisen, Bilka aviser mv. diverse trygsager m.v. Og det skal jeg står for et geografisk område med hensyn til bude, besættelser af ruter, reklamationer osv osv.
Rigtig spændende, og noget helt nyt og anderledes i forhold til mit tidligere arbejde. Glæder mig rigtig meget til at starte!

Fødselsdag/Anne - som nogen ved fra mobilen eller Facebook så har jeg fejret fødselsdag den 10. oktober. Men det gik ikke helt sådan efter planen. Min søde mand havde taget fri for at vi kunne holde hyggedag - bare stille og roligt uden der skulle ske en masse. Men allerede om natten før min fødselsdag var der tegn til problemer; Anne havde det IKKE godt. Og fredag måtte vi fra morgenstunden til lægen i akuttid. Anne havde vejrtrækningsproblemer. Og lægebesøget førte til akut indlæggelse på sygehuset! I 11 timer var vi indlagt. Grunden var, at Anne har asmatisk bronkitis og efter hendes lungebetændelse for et par uger siden har hun haft problemer - og disse blev ret alvorlige. Så hun måtte indlægges for at få akutmedicin så hendes vejrtrækning atter kunne blive stabil. Vi fik lov at komme hjem fredag aften før sovetid. Anne var stabil nok til at vi kunne observere hende hjemme og selv medicinere hende igen.
Det var jo ikke just den fødselsdag vi havde tænkt os! Og slet ikke da min søde mand fortalte, at han faktisk sammen med mine forældre og svigerforældre havde planlagt surpricefest for mig! Den måtte aflyses og fødselsdagsmiddagen endte med pizza mens vi så Vild med dans. Lidt en nedtur!!
MEN alt for vores sukkerpige! Og alt for mig! Mine forældre, min lillesøster og min søde satte ind og lørdag blev jeg fejret: De havde maden med og vi lagde stue til! Og så var der fødselsdag! Med gaver, stemning, god mad og hygge hygge hygge!!! Det var rigtig dejligt! Så jeg blev fejret, og blev 29 år med stil - mit sidste år i tyverne ;)

Og Anne - hun er stabil nok til at komme i vuggestuen i morgen. Hun er ikke uden medicin endnu og hun er stadig besværet, men i god bedring. Hun er i godt humør og den dejlige friske pige som vi bedst kender hende som!

Og nu holder vi lidt efterårsferie med min søster på besøg og Annes fødselsdagsfejring i næste weekend - så håber vi på friske folk ;)

Alt godt hele vejen rundt.

/L

 

Søndagshygge....

5. okt 2008 12:16, Lenes verden

...er når lillepigen er på køretur med bedstefar og der er tid til et langt bad. Og så at se et glad lille ansigt komme hjem og fortælle om vand, køer og bedstefars store bil.

Håber du får en hyggelig efterårssønddag :)

/L

 

Nyt nyt

28. sep 2008 19:56, Lenes verden

For dem der lyster er der nye billeder af Anne på 2409.dk

OG frisk rettede ønskelister - særligt hvis nogen har lyst til at give mig en gave til min fødselsdag ;)

/L

 

Kan du hjælpe?!

16. sep 2008 15:17, Lenes verden

Søger råd - søger tips!

Leder efter uldundertøj (100% uld), gerne brugt til en lille pige på 2 år. Str. 98 ca. Kender du et godt og billigt sted? Gerne online eller i/omkring Esbjerg?

Glæder mig til at høre fra dig!

/L

 

Bye bye barnevogn!

6. sep 2008 14:18, Lenes verden

Vi har solgt vores barnevogn!
Meget meget mærkeligt, og som min mand siger; Den gjorde det godt!

Fiskekassen er et lille (men rart sted!) så plads er ikke det vi har mest af. Og da lillepigen ikke bruger vognen mere har vi valgt at sælge den. Og nu er den blevet hentet.

På sin vis lidt tomt, lidt trist og mærkeligt. Det var i den lift vi bragte Anne hjem. Men så igen - hun er vokset fra den, og når (hvis) der kommer en lille ny i familien så finder vi en ny lækker barnevogn!

/L

 

Bedsteforældredag.

5. sep 2008 14:02, Lenes verden

Det er simpelthen dagens tema i Fiskekassen!

Der er bedsteforældredag i vuggestuen i dag, hvilket betyder, at alle bedsteforældre bliver inviteret på besøg til kaffe og boller så de kan se hvor de små guldklumper hører til. Vi forældre er (heldigvis?!) ikke inviteret, men det er nu alligevel blevet lidt en omfattende dag!
Anne er jo den heldige indehaver af 6 bedsteforældre som alle kommer i dag, og efter vuggestuen kommer de i samlet flok til Fiskekassen til kaffe, kage og efterfølgende middag. Så fru Hansen har haft gang i den store bagform til chokoladekagen og suppen står og snurre. Så vi er klar!

Weekenden ellers står på hygge og opvarmning. Jeg starter på arbejde mandag efter en del fravær, men det er en anden historie - den tager vi en anden gang. Jeg skal have sat kaffe på ;)

God weekend :)

 

Børn og wc

31. aug 2008 14:25, Lenes verden

I går var vi på besøg hos nogle søde venner (og tusinde tak for i går - det var en SKØN dag!), men nå, det er jo mig, min søde mand og lillepigen der er på tur. Og vi besøger far, mor og lillemand i den anden familie. Vi hygger, snakker og har det godt. Men hvad sker der lige så snart jeg skal på toilet? Anne står klar ved min side! Jamen jo, okay, hun følger mig jo i tykt og tyndt så ind med hende og mens jeg er på toilet vasker hun hænder, giver hun mig papir, kigger hun hvad vores venner har på deres badeværelse osv. Og det er jo på sin vis hyggeligt, men så alligevel - man får altså ikke helt lavet det skal man skal når der står sådan en lille og pipper!

Nå, men i bilen på vej hjem siger jeg så til min søde mand, at sådan og sådan, at jeg jo godt kunne til at trænge til at komme på toilet. Undrende spørger han mig, hvorfor jeg dog ikke siger til så han kunne fjerne lillepigen når jeg skulle på toilet. Jamen jo, jeg kan jo godt se det, burde jo sige til, men altså husfreden og sådan når man nu er ude, og ja det ene med det andet. Kan jo godt se det er tynde undskyldninger jeg har. Og hjem kommer vi, og jeg har atter toilettet for mig selv - og fred med det!

Så her til formiddag har jeg fornøjelsen af at få toilet, bad og det hele for mig selv. Min søde mand og lillepigen er ude og køre på plastikmotorcykel og jeg er ALENE. Skønt! Det nydes og skønt tiden ikke er til sådan et evigheds bad så får jeg da ordnet hvad ordnes skal. Og faktisk går jeg og nyder det. Nyder lige den stund for mig selv, og tænker, at næste gang vi er ude må jeg også lige bede min søde mand om at tage lillepigen når jeg skal på toilet. Og så med et banker det på døren med en lille bitte hånd, og jeg kan bare høre Anne kalde: 'Moar, moar naver?'* Og her kunne det jo så blive træls, men med et var badeværelset fyldt af lillepige og sød mand - og det var faktisk helt hyggeligt!

Morale: Det er rart at få toilettet for sig selv, men som mor har jeg vist lært at leve med en masse!

* Naver betyder i Annes sprog laver!

/L

 

Mangler råd - fra mødre!

23. aug 2008 20:40, Lenes verden

Jeg mangler mødreråd!

Jeg har en dejlig lille unge - Anne på snart 2 - som kendte læsere vil vide.
Anne er ikke renlig endnu, men øver sig lige så stille og ganske meget i sit eget tempo. Hun vil rigtig gerne hjælpe med at tage tøj af og på. Og derfor er bodystockinger som undertøj ved at være et problem da hun ikke selv kan lukke, og undertøj - ja det er svært at finde synes jeg. Hun bruger str. 98 i undertøj og jeg synes ikke jeg har held af at finde noget hvor der er plads til bleen. Så i bund og grund er spørgsmålet:

Er der nogen der har tip til undertøj str. 98 med plads til bleen i trusserne?

Ser frem til at høre fra dig!

/L

 

Levende igen!

2. jul 2008 19:52, Lenes verden

Så er der liv i mig igen. Sikke en omgang!
Nu var vi lige kommet igang efter strejken, hverdagen var lige kommet igang og som at vende en hånd faldt jeg omkuld med en mega omgang sommer influenza. Det har så taget tæt på en uge nu, men jeg er ved at være med igen. Er stadig lidt forkølet og hoster lidt, men ellers er jeg med igen. Og kan igen tage på arbejde i morgen. Glæder mig faktisk lidt må jeg indrømme.

Ellers så har vi jo været til undersøgelse med Anne for astma. Har det interesse kan du læse mere her

Og ellers trives vi i Fiskekassen, og har det godt. Vi tæller snart ned til ferie, og nyder sommervarmen der er vendt tilbage.

Håber også du har det godt kære læser?!

Det bedste fra
Lene 

Av!

22. jun 2008 13:07, Lenes verden

Vi havde en rigtig hyggelig lørdag i går. Bare sådan alting og ingenting herhjemme. Bedstefar og bedstemor kom til kaffe i går eftermiddags og lillepigen og jeg var med bedstemor ude og se hendes hest - det var ren hygge. Vi fik aftensmad og mens min søde mand ryddede op hyggede lillepigen og jeg i sofaen - sådan hygge før bad og sovetid. Men AV! I et sekundt blev verden vendt:

Anne faldt ned fra sofaen og i faldet slog hun baghovedet ned i sofabordet og så ind under sofaen! Hun skreg som en stukket gris og på få minutter var der en mega kæmpe blå bule i hendes baghovede. Fuld fart til vagtlægen og få set hende efter. I bilen livede hun lidt op og snakkede og virkede træt, men okay.
Og ganske som forventet undersøgtet vagtlægen hende grundigt og sendte os hjem med observation for hjernerystelse!

Hun sov dog godt og roligt i nat, har leget, spist, snakket osv her i dag. Så vi tror det værste er ovre. Men kors i skuret en forskrækkelse!

/L

Lad os juble!

13. jun 2008 21:30, Lenes verden

Pædagogerne og KL har indgået forlig, og på tirsdag kan lillepigen komme i vuggestuen igen.

Kan I se mig juble!!!!

.....og god weekend :)

/L

 

Hold da fast i tiden

7. jun 2008 21:31, Lenes verden

Sad lige og surfede rundt i vores mange billeder, og fandt lige en sjov påmindelse om hvor hurtigt tiden går.

Det her billede er taget i juni 2007 - af min søde mand og vores lille Anne-pige.

Ja hun er lækker ;)
Men så se lige her - det her billede er taget sidste weekend. Altså juni 2008

Det giver lige en påminder om hvor stor vores lillepige bliver!
Men lækker er hun nu stadig ;)

 

 

Jeg smelter!!

25. maj 2008 20:59, Lenes verden

Mit hjerte smelter og mine øjne render i vand når jeg vinker til lillepigen og siger godnat mens jeg sender hende luftkys.....og hun som 1½-årig sender luftkys tilbage til mig!

Alle udfordringerne ved at være forældre forsvinder, og kærligheden gennemvarmer mig!

Jeg elsker min datter <3

 

 

Fuldstændig forelsket!

30. apr 2008 12:59, Lenes verden

Jeg har haft den skønnest formiddag med min skønne lille pige <3

Vi startede med en lang cykeltur efter vi havde kørt farmand på arbejde. Derefter morgenmad med hjemmebagt brød og blødkogte æg. Efter en ren ble og lidt oprydning kørte vi ind til byen og legede, grinte og snakkede med andre små størrelser på byens 'store' bibliotek. Efter en masse leg fik vi frokost på bibliotekets lille cafe og efter en gåtur i et par af byen hyggelige gamle gader kørte vi hjem. Og før vi var ude af den indre by sov lillepigen som en sten i bilen. Total råhygge - og lillepigen har været i strålende humør - lige så skøn som forårssolen!

Og når hun vågner og vi har fået lidt eftermiddagsmad så skal vi hente farmand igen, have handlet og så venter Kr. Himmelfart før min nye virkelighed kommer - mit nye arbejde.

Er hamrende nervøs, men vil ikke bruge tankerne på det denne dag - denne dag skal stå i forelskelses tegn ;)

 

Så langt så godt!

29. apr 2008 13:36, Lenes verden

Nu har 'mine piger' snart sovet en time - trofaste læser vil vide, at grundet strejken blandt pædagogmedhjælpere er min lillepige sendt hjem fra vuggestuen. Det samme er naboens lille, og da deres store var sendt hjem i sidste uge har jeg tilbudt min hjælp - og har derfor både i dag og i går passet begge piger.

Det har været nogle rigtig hyggelige timer med leg, sang og en masse snak. Men jeg vil indrømme, at jeg synes det har været hårdt, og jeg er glad for, at mit nye job er som lægesekretær og ikke dagplejemor ;) Det tror jeg bare ikke jeg egner mig som! Al respekt for faget! Tror bare jeg egner mig til mine egne børn - og ellers børn på midlertidig lånetid :)

I morgen skal lillepigen og jeg hygge alene med tur på biblioteket og til oldemormor.

Og for nu nyder jeg bare roen og min kaffe - snart går det løs igen - dog kun med min egen lille. Naboens bliver hentet før hun vågner.

 

Hurra for middagslur!

28. apr 2008 12:47, Lenes verden

Mine 'børn' sover! Hurra!

Jeg er jo 'dagplejemor' i disse dage, og nu er der ro! De små sover.

Jeg må indrømme, at jeg var nok lidt nervøs for hvordan dette projekt skulle gå, og jeg må sige, at det er gået over al forventning! Den der nok har haft det værst har været min lillepige. Hun er jo alene barn (endnu!) og hun har haft lidt svært ved at hun skulle dele mor, dele legetøjet og opmærksomheden. Men lige så uenige de har været, lige så enige og kærlige har de været. De kender heldigvis hinanden fra vuggestuen og leger sammen tit om eftermiddagen.

Men ja skal ikke kede jer med barnligt snik snak - vil bare sige, at min kaffe smager skønt og jeg nyder den stilhed der er efter flere timers leg med to børn.

Hav en munter mandag :)

 

Og så rammer strejken!

24. apr 2008 13:27, Lenes verden

Så er lillepigen stemt hjem! Fra mandag og frem til den 7. maj må hun ikke komme i vuggestuen. Og ikke nok med hun ikke må være der; Vores naboer på begge sider rammes også!

Så fru Hansen her skal lege dagplejemor. Mandag-onsdag i næste uge skal jeg forsøge at passe lillepigen og vores nabopige. Det skulle gerne blive en smal sag da de to små damer går i vuggestue sammen til dagligt og er meget glade for hinanden. Så jeg håber på godt vejr og gode timer på legepladsen - og trætte piger der sover lang tid til middag ;)

Og når jeg så starter på mit nye arbejde (starter fredag den 2. maj kl. 09.00) så tager min søde mand og vores naboer over - så jeg kan passe mit uden at blive ramt for hårdt af strejken.

Så vi håber vi klarer det med god nabohjælp - og så håber vi bare, at der snart kommer ro på denne situation så vi undgår yderligere strejke, lock out og andre grimme situationer!

/L

 

Så kom strejken!

15. apr 2008 19:59, Lenes verden

Så kom strejken til Esbjerg - og vi er heldige! Eller uheldige?!

Hver 3. barn i Esbjerg kommune er blevet udvalgt til at være strejke-ramt da pædagogmedhjælperen strejker fra i morgen. Og lillepigen er ikke en af dem!
Her skulle man jo synes at jeg jublede og var glad, og jamen jo det er jo lækkert for det betyder, at jeg uden problemer kan overholde min frokostdate med min veninde i morgen.
Men da jeg lige pt. går hjemme kunne jeg uden de store problemer passe lillepigen herhjemme - så nogle andre kunne skånes. F.eks. vores naboer som har deres to piger i pasning; Deres store pige er sendt hjem. Den lille må komme i pasning. Så i værste fald for dem kan deres lillepige så blive strejke-ramt i næste omgang så de kan se frem til 2-3 uger med strejke. Og jeg føler med de forældre i den situation. Jeg starter i arbejde igen den 1. maj og alt efter hvor længe der er strejke kan vi jo så blive ramt der, hvilket jo vil være træls når jeg pt. er hjemme.

Men altså ja i bund og grund; Vi må jo tage det hele som det kommer, og dem som er ramt nu finder selvfølgelig løsninger - det hører jo med til forældre rollen. Og jeg kan ikke hjælpe da vi ikke må bytte pladser. Gav med det samme min plads så en anden familie kunne få deres barn afsted. Men desværre!

Og så være sagt, at al respekt for, at pædagogmedhjælperne må kæmpe deres sag. Håber bare hurtigt der kommer en løsning!

 

Lille latter....

31. mar 2008 15:39, Lenes verden

Det er helt ubeskriveligt hvor meget man kan savne den lille latter ens barn kan lave...! Og gensyns glæden overfor hinanden kan være enorm - selv efter kun nogle timer!

Gæt hvem der glæder sig til at se sin lille i dag?! ;)

 

Sne og nye billeder

24. mar 2008 20:18, Lenes verden

Et lille bevis på sne i Fiskekassen

og flere billeder af lillepigen på 2409.dk

 

...så kom det!

24. mar 2008 15:11, Lenes verden

Så fik vi også sne! Ikke overdrevet meget, men nok til det kunne knirke ;)
Lillepigen var kort ude i det, men prøvede faktisk at undgå det - det sagde hende godt nok ikke meget. OM det så skyldes, at det er den første sne hun oplever eller at hun desværre stadig døjer meget med sit asmatiske bronkitis/hoste/snot vides ikke.
Nu har vi kun lidt tilbage da vintersolens varme smelter det. Himlen er smuk og der er højt til skyerne.......men lidt sne fik vi glæde af alligevel!

/L

 

Ah ja, en omgang mere!

20. mar 2008 16:44, Lenes verden

Ak  ja så blev den påskefrokost afbrudt af lillepigen. Vi tager en omgang mere med utrolig meget snot, høj feber, hoste og vejrtrækningsproblemer. Vi afbrød frokosten, afsted til vagtlægen og grundig grundig undersøgelsen, men heldigvis er det 'kun' virus. Efter sigende skulle der være rigtig meget i omløb og vores lille asmatiske barn er åbenbart mere udsat.

Så nu sover hun, kaffen er lavet og ja så må vi jo afvente og se hvad der sker....

/L

 

Den lille

12. mar 2008 14:09, Lenes verden

Jeg må jo sande det; Min lille er ikke baby mere! Hun er nok mere en tumling, og bestemt på vej til at blive et lille barn - et lille menneske.

Jeg har altid fundet det hyggeligt når mine forældre har omtalt mig som 'den lille', men modsat tit tænkt, at jeg jo faktisk er stor!
Jeg ved nu hvad de mener! Det er virkelig gået op for mig, at Anne ikke længere er min lille baby. Hun er min lille tumling - min lille pige. Og lige meget om hun er 1½, 2, 12 eller 20 - så er hun virkelig min lille pige.

Det er en fantastisk kærlighed at opleve - den kærlighed man får til sit barn <3

 

Forældresamtale

18. feb 2008 20:30, Lenes verden

Ja så har vi prøvet det også! Vi har været til forældresamtale i vuggestuen for første gang. Vi har tidligere været til forældremøde, men denne gang en samtale udelukkende med fokus på én ting: Anne!

Måske lidt overdrevet taget i betragtning af, at lillepigen kun er 16 mdr. Men på sin vis også rigtig rart at vides om hun trives, udvikler sig som hun skal og at hun er god ved de andre børn.

Så en mor har ro i maven - det er nemlig en lille guldpige vi har!
Se flere konkrete detaljer om vores forældresamtale i Annes lille verden

/L

 

Til alle Anne-fans

15. feb 2008 12:12, Lenes verden

Så er der friske billeder af lillepigen - se dem her

 

Mangler nerve!

13. feb 2008 09:45, Lenes verden

I forbindelse med mit tidligere indlæg er der kommet flere tanker: Jeg mangler nerve!!

Jeg ser ellers meget mig selv som en person med mening og ben i næsen, men når det kommer til min lille - så bliver jeg totalt blødsøden!

To ting har bragt disse tanker i fokus. Det ene er, at nu render næsen på hende og hun nyser. Halvdelen af vuggestuen er stadig forkølede så der er måske ikke noget mærkeligt i det, men jeg bliver nervøs, bange og får våde øjne ved tanken om at hun igen igen igen igen bliver syg. Astma medicin følger hende, hun får vitaminer og urtedråber til at stå i mod med. Men frygten, nervøsiteten gør en mor helt rundt på gulvet.
Orker ikke mere sygdom - og synes 100% at lillepigen fortjener lidt ro!
Det andet der får tankerne igang er også overfor lillepigen, men en lidt anden tanke. I dag er tredje dag jeg har aftenvagt. Hvilket vil sige, at lillepigen og jeg har morgentimerne sammen, så er hun i vuggestuen, i eftermiddag henter vores barnepige hende og så hygger lillepigen med farmand i aften. Men ak, nu er hun forkølet, og nu bliver jeg simpelthen så blød og usikker; Svigter jeg hende?! Savner hun mig?! Mangler hun mig?!
Og på sin vis ved jeg godt, det er unødvendige tanker for hun er helt pjattet med både vores barnepige og med sin farmand - hun trives og jeg er kun afsted 30 timer pr. uge så hun har mange dage hjemme hos mor også. Men se når vi kommer til lillepigen bliver jeg bare blød og nervøs!

Jeg mangler totalt lidt nerve!

 

Barnets første sygedag

17. jan 2008 21:57, Lenes verden

Lillepigen har lungebetændelse!
Det var helt tydeligt sagde vagtlægen - der sidder noget på højre lunge! Hun hoster som en voksen mand og trækker vejret som en gammel ryger - hiver og puster. Skræmmende at se, men man må jo være stærk for sin lille!

Jeg er nødsaget til at tage barnets første sygedag i morgen, og selv om jeg ved det er min ret, og selv om jeg til hver en tid vil sige, at min lillepige (min familie!) kommer først så er jeg plaget af en dårlig samvittighed. Jeg ved min arbejdsplads rammes hårdt af fravær, og jeg vil jo gerne vise dem jeg er en stabil og god medarbejder.

Endnu engang må jeg sande, at jeg synes livet og balancen mellem arbejde, familie, børn osv. er en svær balancegang.

Og der ud over kan jeg kun understrege, at jeg virkelig synes der skulle være bedre og lettere forhold for forældre med småbørn. De hiver bare så meget til sig, og vi har jo desværre ikke bare pasning stående klar i kolissen - bedsteforældrene er jo også udearbejdende. Jeg er ulykkelig over at ramme min arbejdsgiver, men samtidig er jeg også bare ulykkelig over forholdene over at have en dag til at passe barn og til at finde videre pasning når ens lille er syg!

Og nu kalder sengen, dynen og Drømmeland - man må få den søvn man kan!

 

Dagens heldige!

29. dec 2007 14:28, Lenes verden

Det er mig!!

Min søde mand og lillepigen skulle ud og handle, og på listen stod der bl.a. lidt nyt duftevand til mig. Ikke noget vildt, men sådan en lille dagligdagsduft manglede jeg.

Da de kom hjem fik jeg en lille Matas-pose med den nye duft fra Jennifer Lopez - Live.

 

Men sørme om der ikke også lå en indpakket gave. Hvad gemte den mon? Den gemte en Armani Diamonds duft med en lille lotion til også.

  

Hvor heldig kan man være?! Så heldig som mig! :)
Måske er der noget om, at julen vare lige til påske ;)

Tak mine søde to <3

 

1 år

22. okt 2007 13:09, Lenes verden

Så blev vores trolde-tus 1 år - hun er smuk, skøn og dejlig!
Og vi havde en fantastisk dag - tusinde tak for alle hilsner :)

/L

 

Tillykke lille trolde-tus

21. okt 2007 10:53, Lenes verden

Hjertelig tillykke med fødselsdagen til min smukke lille datter som jeg elsker af hele mit hjerte <3

1 år i dag, og mange i vente - alt godt til dig lille trolde-tus!

 

Stolt mor

18. sep 2007 19:06, Lenes verden

Jeg er pavestolt: Vores lillepige har i længere tid med succes øvet sig på at gå, og nu går hun!! Sådan så hun kan gå fra den ene ende af huset uden at falde. Klart hun vakler lidt endnu, men hun kan gå. Hun er knap 11 måneder og jeg er bare ikke til at skyde igennem - vores lillepige er bare sej! ;)

Ynk, ynk...og mere ynk!

12. sep 2007 09:36, Lenes verden

Trofaste læsere vil vide, at jeg inderligt elsker min datter af hele min verden. Men kunne hun have valgt en anden dag at blive syg på? For det første har mor her selv uld i halsen og en lettere forkølelse. Og for det andet skulle jeg have været på roadtrip med min veninde til Kolding Storcenter for at købe tøj - total tøse hygge. Men nej nu sidder jeg herhjemme med en lille syg pige med 39 i feber og som bare er slappere end en slaskedukke. Pt sover hun, efter at have tilbragt tre timer på min arm. Så nu sidder jeg helt musse-stille og sumper den lidt, og overvejer hvordan jeg så får købt mig lidt nyt tøj før jeg starter på mit nye job på mandag.

Nå tingene finder nok sin løsning, og som den mor jeg er så må jeg jo erkende der er noget rart i at kunne være der for sit barn!

Bare lidt ynk og sikkert lidt ligegyldigt snak for de fleste, men det skal der nu også være plads til engang imellem ;)

God onsdag :)

 

Hun er sgu dejlig!

11. aug 2007 11:04, Lenes verden

Jeg er total vild med min datter, og min søde mand er teknisk dygtig.
Så nu ligger der nye videoklip af vores perle på vores hjemmeside:

http://www.2409.dk/index.php?page=video-ny

Kig med hvis du lyster :)

 

Rastløs

11. aug 2007 10:50, Lenes verden

Det er altså meget meget mærkeligt.
Nu er Anne startet i vuggestue (ja altså hun har jo fri idag!), men altså i hverdagene er hun jo så afsted. Hun er afsted de her 4-5 timer, og i mens pisker jeg så rundt og får skiftet sengetøj, gjort rent, ryddet op, blogget, skrevet mails osv. Altså familie-ting og Lene-ting.

Nu er det weekend og min søde mand er hjemme, lillepigen sover, der er ro, og med et bliver jeg næsten helt rastløs - hvad skal jeg lave?! Der plejer jo altid at være tusinde ting - og med et er vi bare med! Ja der er jo selvfølgelig altid ting at lave, men alt det 'aktutte' er ordnet. Det er helt mærkeligt for mig 'bare' at kunne sætte mig med ro over at der er styr på tingene. Altså misforstå mig ikke - det er jo netop også rart, at der er plads til 'Lene' igen - til at mine interesser og lyster kan komme på banen (og det samme for min mand!). Men lidt rastløs kan jeg gå hen og blive. Jeg skal lære og slappe af igen *G*

 

Stort og småt

10. aug 2007 11:46, Lenes verden

Synes dagene drøner afsted i endnu højere tempo end de plejer at gøre.
Og tingene tonser afsted.

Anne trives i vuggestuen. Bedre og bedre går det for hver dag, og jeg er sikker på hun kommer til at være rigtig glad for at være der. De er rigtig søde derhenne, og med sådan en lille nysgerrig basse vi har kommer det hele til at gå - det er jeg sikker på.

Og mig selv - jeghar sagt mit job op! Snart 8 spændende og gode år har jeg haft ved DSB, og nu er tiden kommet til at prøve noget nyt. Da jeg sagde op havde jeg fået jobaftale på et nyt lækkert job, men det viste sig at være en fyser. En total træls arbejdsgiver tog røven på mig efter at have sat mig et job i sigte. Så jeg er uden job!
Men jeg er jo ikke personen der bærer nag! Jeg fortsætter, og ved jeg trænger til at prøve nyt - og først og fremmest trænger jeg til at arbejde tæt ved vores bopæl (jeg bor i Esbjerg, og arbejder i Kolding!). Så nu venter der lidt ferie, indkørsel i vuggestuen og så har min søde mand forældreorlov i næste uge - og så skal der ellers søges job i stor stil. Det bliver rigtig spændende at se hvor jeg ender og hvad jeg skal lave. En plads til mig er der et sted....!

Så dagene og timerne tonser afsted. Men heldigvis lever jeg efter mottoet; Det der ikke slår mig ihjel gør mig stærkere. Så jeg tager udfordringerne efterhånden som de kommer.

Rigtig god weekend hele vejen rundt - vi skal heldigvis 'bare' hygge hjemme med stort og småt. Det er dejligt med en hjemme weekend i ny og næ.

Hyg og nyd :)

 

Sand i bleen

9. aug 2007 14:50, Lenes verden

Jeg står op til morgen og giver min datter rent på fra inderst til yderst; Ren ble, ren bodystocking, bukser, rene strømper og små sko.

I vuggestuen bliver hun leger hun, spiser, sover, bliver skiftet og starter forfra igen.

Hun kommer hjem og fortsætter med leg, lidt at spise, snak og hygge - og så skal hun skiftes og jeg finder SAND i hendes ble. Altså jo hun er et lille udebarn. Og ja hun roder rundt, kigger, sanser og smager på det hele, men jeg spørger bare; Hvordan kommer der sand NED i en ble?! Det er mig en gåde *GG*